Professor Forhhammer har forelagt Selskabet Resultaterne af en Under- sogelses-Reise i Jylland, hvis nærmeste Hensigt var, at samle Efterretninger om Jordskjælvet af 3. April 1841.

De Steder, hvor Jordskjælvet viste sig stærkest, ligge i Nærheden af Liimfjordens vestlige Deel, Mors-, Thy- og Han-Herrederne have været meest rystede. Paa Vestkysten af Halvoen naaede de svage Bevægelser indtil Ei- derstedt; paa Ostkysten indtil Kiel; imod Ost indtil Sjælland, og Enkelte ville selv have lolt Bevægelsen i Kjobenhavn og Helsingoer. Imod Nordvest naaede den indtil de sydligste Steder af Norge, men imod Nord aftog den med en overordentlig stor Hurtighed og faa Mile fra Steder, der bleve meget voldsomt rystede, folte man, enten ikkun en svag Zittren eller slet intet. Ikkun Enkelte have folt det i Hjorring og Ingen har iagttaget det i Skagen.

Der, hvor Jordskjælvet var stærkest ved Liimljordens Bredder, havde Landets geognostike Beskaffenhed en meget væsentlig Indflydelse paa Jordry- stelsens Styrke. Paa de Steder, hvor Kridtformationens Steenarter komme til Overfladen, især hvor de ere ledsagede af de Tegn paa Jordfald som ere saa hyppige i denne Deel af Jylland , folte man Jordskjælvet meget stærkt; mindre stærkt paa Leer; mindst paa Sand. Ved Aalborg viiste sig den besynderHge Anomalie, at Kridthoiderne ikkun bleve rystede yderst svagt, medens man i Dalene folte det paa enkelte Steder meget stærkt. I Aal- borg indtraf Jordskjælvet Kl. 4, 25 Minutter Eftermiddag, en Tidangivelse, der ikke kan være mere end et Par Minutter urigtig. Paa de allerfleste Steder, selv der hvor det var mindre stærkt, borte man en underjordisk Torden og man folte to Stod umiddelbart efter hinanden. I SaHing havde man allerede Dagen iforveien folt et Stod, i Randers samme Dag noget tidligere. En Syg i Nykjobing havde hele Dagen beklaget sig over smaa Rystelser af Sen- gen, hvis Aarsag forst blev tydelig da det stærke Jordskjælvstod toltes. Ogsaa Havet havde været paa Jordskjælvsdagen meget urolig og brod sig fra den tidlige Morgen meget stærk paa den Deel af Kysten, der ligger Nord for Hanstholmen, uden at Vinden var af den Beskaffenhed, at den kunde foranledige dette Phænomen. Paa mange Steder iagttog man en bolgen- de Bevægelse af Jorden, hvorved Vand blev kastet ud af fyldte Kar, men den interessanteste Iagttagelse blev gjort af Degnen Farre i Vestervig, dersaae, hvorledes Fliserne I hans Gulv, rækkeviis hævede sig og aabnede sig i Furerne. Oveialt hvor Jordskjælvet var stærkt, foltes Stodet fra Nordvest til Sydost.

Mange Kirker i Thy og omkring de andre vestlige Dele af Liimfjorden, have faaet Revner. I flere Bygninger faldt Skorstenene strax ned, i andre viste sig senere saa mange Revner at de maatte tages ned. Ogsaa Jorden revnede paa flere Steder, men den interessanteste Revne fandtes i Gramstrup i Nærhe- den af Vestervig, hvor den gik i en bolget Retning fra Nordost til Sydvest og hvoraf den ene Side stod betydelig hoiere end den anden.

Jordskjælvets Indvirkning paa Kilderne, var meget betydelig Vandmæng- den i en Brond ved Skjerpinggaard i Osterhanherred formindskede sig meget betydelig og Vandet blev uklart. Denne Formindskelse vedblev, og henimod Slutningen af August havde Bronden allerede været i flere Maaneder fuldkom- men tor. - 1 Thisted aabnede sig nogle Dage forend Jordskjælvet, et stærkt Vandtillob i en Brond, der gav ganske uklart Vand og Dagen efter Jordskjæl- vet iagttog man i denne, saavelsom i flere andre Briinde, en meget stærk Svo- vellugt. Det nye Vandtillob lukkede sig igjen strax efter Jordskjælvet.

En dobbelt Hævning synes at staae i Forbindelse med denne Jord- rystelse. Den ene langsomme er iagttaget over ^ Aar for Jordskjælvet ved Vandets tilsyneladende Synken. Kysten af Vesterhavet fra Lokken til i Nær- heden af Hanstholmen og Liimljordens Bredder ved Thisted, Nyekjobing og imod Ost indtil Logstoer, vise dette Phænomen, medens man hverken i Canalen ved Agger eller paa Fjorden ved Aalborg iagttager en forandret Vandstand. - Den anden Hævning var pludselig, indtraf med Jordskjælvet og var et Par Dage efter ikke mere at bemærke. Man har iagttaget een i Sundene imellem Salling og Mors, og Mors og Thy og den staaer sandsynligviis i Forbindelse med den Hævning, der antydes ved Revnen i Gramstrup ved Vestervig.

Forfatteren gjor tilsidst opmærksom paa den Sammenhæng, der finder Sted imellem disse nye Phænomener og de overordentlig hyppige Tegn paa ældre langt voldsommere Jordrystelser i Egnen omkring Liimfjorden, og ved at sammenligne Efterretningerne fra Nabolandene uddrager han den Slutning, at Jordskjælvet af 3. April 1841 ikke er en Siderystelse fra andre stærkere bevægede Lande, men har havt sit Udgangspunct, enten i Thy eller i Vester- havet nær ved Kysten af Thy.